Om boligerne
Til næsten alle ejerlejligheder er der 2 altaner, en mod vest med udgang fra stuen og køkkkenet og en mod øst med udgang fra soveværelset. Ejerlejlighederne er indrettet med fokus på lys og maksimal udnyttelse af de kvm., der nu engang er. Arkitekten har skabt en bolig, hvor stuen reelt kan være gennemlyst, hvis man ønsker det, og samtidig er der formet et køkken, der ligger delvist åbent mod stuen. Det giver rigtigt gode indretningsmuligheder i stuen, og samtidig et køkken, som både kan være en del af opholdsrummet, men samtidig også kan stå for sig selv. Badeværelset ligger centralt midt i ejerlejligheden, tæt på stuen og 2 af soveværelserne, og til nogle af boligerne er ejerlejlighedens depotrum en integreret del af ejerlejligheden.